RØNNE – 3F Bornholm har fortsat held til at indgå aftaler med lokale firmaer så de ansatte er dækket af en overenskomst.
Senest har Bækkevang Skovservice ApS meldt sig ind i Arbejdsgiverforeningen GLS-A, og er dermed omfattet af hovedoverenskomsten for skovarbejde, oplyser faglig sekretær i 3F Bornholm Heinrich Bo Nielsen.
- Efter en god dialog og et par møder med gode samtaler omkring overenskomst forhold og så videre blev det udfaldet, og igen viser det, at vi har ansvarsfulde arbejdsgivere, der vil den Danske Model, lyder det fra Heinrich Bo Nielsen.
Også ansatte hos Byg og Farver i Nexø er nu omfattet af en overenskomst.
Firmaet har lavet en såkaldt tiltrædelses overenskomst med 3F Bornholm.
- Firmaet ansatte en tømmer til forfaldne opgaver og ville derfor godt sikre den ansatte normale danske løn og arbejdsforhold, siger Heinrich Bo Nielsen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.