VESTERMARIE - Fårehyrden Jan Tang Seerup har stiftet Hammershuslam ApS med en kapital på 50.000 kroner.
Selskabet har adresse på Bjergebakkevejen 2, Vestermarie, og kapitalen er indbetalt ved indskud af bestående virksomhed til kurs 916,20.
Selskabets formål er fåre- og kødkvægsproduktion med salg af egne produkter i gårdbutik.
Jan Seerup, der er direktør i selskabet, er uddannet landmand fra Høng Landbrugsskole i 1990, men blev for alvor kendt på Bornholm, da han begyndte som fårehyrde. Han har en besætning, der svinger mellem 600 og 1.200 får og lam. Med til at holde styr på de mange dyr er rigtige hyrdehunde, som er populære blandt tilskuere.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.