Der er lagt nyt banemateriale på Bornholms Brand Park, og banens doseringer er blevet rettet op
ARNAGER – Løbsbanen på Bornholms Brand Park har gennem de seneste uger gennemgået en omfattende renovering efter travsæsonens afslutning.
Der er lagt nyt banemateriale ud, og samtidig er der arbejdet på at genoprette banens doseringer.
Arbejdet er nu afsluttet, men banen vil fortsat være lukket for træning i hele uge 45 for at give den nye belægning de bedste betingelser.
Lukningen kan blive forlænget, hvis det viser sig nødvendigt.
Baneudvalget følger løbende banens tilstand og afgør, hvornår den igen kan åbnes for træning.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.