Borgmester Winni Grosbøll (S) har udsendt følgende meddelelse vedrørende de ændrede budgetforudsætninger for 2014:

Rygterne taler desværre sandt. Efter weekendens udmelding fra Øko-nomi- og Indenrigsministeriet om bloktilskuddets størrelse er vores økonomiske ubalance i budget 2014 vokset til i alt 125 mio. kr., sva-rende til 4,8 procent af vores samlede budget. Dermed er ubalancen en hel del større end de 70-80 mio. kr., vi arbejdede med under kommunalbestyrelsens budgetseminar 2 for bare 14 dage siden.

Her og nu betyder det to ting:
1. Vi er nødt til at finde yderligere forslag til besparelser ud over de forslag til ca. 100 mio. kr., der er beskrevet i det administrativt udarbejdede sparekatalog

2. Vi bør overveje at genåbne budgettet for 2013 for at se, om der er noget vi allerede kan gennemføre i år, så vores økonomi ikke forværres yderligere.

Jeg har derfor indkaldt til et ekstraordinært møde i Økonomi- og Er-hvervsudvalget allerede torsdag i næste uge, så vi sammen kan tage stilling til situationen og hurtigt iværksætte de nødvendige opgaver og tiltag, herunder måske også et ansættelses- og anlægstop samt andre tiltag, der kan bremse udgifterne allerede i 2013.

Hvorfor har vi ikke forudset denne situation?

Det spørgsmål har jeg naturligvis også stillet vores administration.
Når vi lægger budget, er det indtægternes størrelse, der fastlægger den øverste grænse – rammen – for vores udgifter. Den balance, vi taler om, er således balancen mellem indtægter og udgifter. I gamle dage kunne vi altid øge indtægtssiden ved at sætte skatterne op, men den går som bekendt ikke længere. I dag er opgaven at tilpasse udgifterne, så de ikke overstiger indtægterne.

I løbet af foråret, når vi forbereder budgettet, plejer vi at være yderst forsigtige i vores skøn over, hvor stor indtægtssiden bliver i det kom-mende år. Og de sidste par år er vi da også endt med at få lidt større indtægter, end vi havde regnet med.

I år er det så gået helt omvendt, og i administrationen er de ligesom jeg stadig noget rystede over udmeldingen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Vi har brugt de sidste par dage til at gennemgå alle de bagvedliggende tal, for at se om vi kunne – eller i det mindste burde – have været bedre forberedt på denne udfordring. Men det er faktisk ikke så nemt at regne ud!

Vores indtægter stammer populært sagt fra kommunal udligning og forskellige statstilskud (38 %) samt kommunale skatter (62 %) – til-sammen omkring 2,6 mia. kr. for regionskommunens vedkommende.

Den kommunale udligning og de forskellige statstilskud – tilsammen kaldet bloktilskuddet – tildeles efter en lang række kriterier, hvoraf nogle relaterer sig til befolkningens alderssammensætning og andre til befolkningens sociale forhold, fx ledighed, antal psykiatriske patienter, udlejningslejligheder, børn af enlige forældre, antal enlige ældre og mange andre – kaldet socioøkonomiske kriterier.

Danmarks Statistik er hovedleverandør af de baggrundsdata, der ind-går i de forskellige kriterier, og størrelsen af kommunernes samlede bloktilskud fastlægges i den årlige aftale med kommunerne, som i år blev indgået den 13. juni.

Når bloktilskuddet skal fordeles ud på de 98 kommuner, er det udvik-lingen i den enkelte kommunes aldersfordeling og socioøkonomiske kriterier sammenholdt med udviklingen i de 97 andre kommuner, der afgør størrelsen på tilskuddet til den enkelte kommune.

Der er (mindst) tre store problemer knyttet til denne metode:

1. Opdateringen af datagrundlaget for de forskellige kriterier ud-meldes samlet og foreligger først i slutningen af juni, hvorfor kommunerne har meget kort tid til at gennemføre deres budgetproces på et validt grundlag

2. Mange af kriterierne er så indviklet bygget op, at det ikke er muligt for kommunerne selv at fremskrive datagrundlaget for udviklingen i de enkelte kriterier – og slet ikke at fremskrive udviklingen i de 97 andre kommuner

3. Der kan af forskellige grunde være udsving i datagrundlaget, som kan give utilsigtet store bevægelser eller bevægelser, som af kommunerne ikke opleves at afspejle udviklingen på udgiftssiden
Og det er netop sidstnævnte problem BRK oplever nu, i øvrigt sammen med blandt andre Guldborgsund og Holbæk Kommuner. Sidste år fik Lolland Kommune en tilsvarende kedelig overraskelse i slutningen af juni.

Økonomi- og Indenrigsministeriet erkender, at disse problemer eksi-sterer, og for mindre end 14 dage siden udgav Finansieringsudvalget ”Rapport om stabiliteten i de årlige tilskuds- og udligningsbeløb”, hvorfra formuleringen af pkt. 3 ovenfor i øvrigt er hentet (side 6). Formålet med rapporten er at komme med forslag, både til hvordan sådanne store udsving kan reduceres, og til om udmeldingen til kommunerne kan ske tidligere i processen. Rapporten lægger således op til, at der vil kunne ske ændringer i processen allerede med virkning fra budgetlægningen for 2015.

Virkningen fra de forskellige kriterier.

Målt ud fra nogle af de socioøkonomiske kriterier går det faktisk lidt bedre i regionskommunen nu end sidste år (sammenlignet med udviklingen i resten af landet), og derfor får vi også færre penge i tilskud. For eksempel falder andelen af 20-49-årige uden erhvervsuddannelse hurtigere på Bornholm end landsgennemsnitligt, og vi har også nu relativt færre 20-59-årige uden beskæftigelse sammenlignet med sidste år. Den førstnævnte udvikling er formentlig led i en varig tendens, mens den sidstnævnte har svinget meget de seneste fire år og derfor ikke kan fremskrives.

En stor del af tilskuddet er direkte afhængigt af indbyggertallet, og det er faldet mere, end både vi selv og Danmarks Statistik forventede sidste år. Den store befolkningstilbagegang rammer os således dobbelt i form af dels mindre i bloktilskud (såvel i tilskud som i udligning), dels færre skatteindtægter.

Det socialøkonomiske indeks er et samlet udtryk for en kommunes udgiftsbehov ud fra de socioøkonomiske kriterier. Samlet set er regionskommunens socialøkonomiske indeks faldet fra 119 i 2013 til 112 i 2014 (landsgennemsnittet er 100).

Budget 2014
Samlet set betyder det opdaterede datagrundlag, at BRK næste år modtager 52 mio. kr. mindre i bloktilskud, end vi havde regnet med for blot tre måneder siden. Det var dengang, vi alvorligt nok troede, at ubalancen var på 70-80 mio. kr., og vi på den baggrund fik udarbejdet det administrative sparekatalog. Nu skal vi altså ud og reducere vores udgifter med mindst 125 mio. kr. med virkning allerede fra 2014.

Jeg tror alle her på øen vil komme til at opleve virkningerne af de sto-re nedskæringer på den ene eller den anden måde, for det vil næppe blive muligt at friholde nogle områder helt. Jeg tror også, vi bliver nødt til at se på nogle strukturelle besparelser, der for alvor kan tilpasse vores serviceniveau til det efterhånden hurtigt faldende indbyggertal. Og endelig bliver vi nok nødt til at arbejde med nogle systemer, så vi hurtigt kan tilpasse vores serviceydelser til ændrede betingelser.


Winni Grosbøll
Borgmester
Bornholms Regionskommune

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.