EU har sat sig selv i en armlås overfor Kina

KLUMME - Journalist Susanne Christensen skriver om Bornholm i EU-land.

Størstedelen af vores mobiler og tablets, tøj og sko, legetøj og hårde hvidevarer er produceret i Kina. Det er EU’s næststørste handelspartner, og det er til trods for, at kineserne ser stort på værdier som menneskerettigheder, fødevaresikkerhed, miljøtiltag og listen fortsætter.

Derfor lignede kommissionsformand Ursula von der Leyen da også en, der havde lidt svært ved at finde en grimasse, der passede efter mandagens topmøde med præsident Xi Jinping. For hvis man skal fremhæve, hvad der kom ud af mødet, er det korte svar: Ingenting, igen.


I Europa er samhandel en af grundstenene for rigdom, og derigennem har vi fremmet sikkerhed og rettigheder for arbejdsgivere, arbejdstagere, forbrugere og nu også miljøet. Den grundlæggende tro på samhandel som noget ensidigt positivt er en armlås for EU-samarbejdet.

Vi er alle så afhængige af Kinas produktion af billige varer, at vi også må se stort på, at børnelegetøj bliver konfiskeret i tolden med for høje koncentrationer af skadelige kemikalier, fragtskibe og affaldsbjerge ødelægger havmiljøet og virus opstår i madmarkedernes blanding af blod og afføring.

Der er ingen chance for, at vi kan flytte produktionen tilbage til Europa, for vi kan ikke konkurrere med kinesiske lønninger eller arbejdstid, hvis forbrugsvarer stadig skal være til at betale, og det er i øvrigt heller ikke ønskværdigt.

Så indtil Kina selv rykker, må EU’s ledere holde møder og finde passende grimasser, for de stiller næppe med sanktioner eller afbryder samhandlen.

Susanne Christensen er EU-journalist og har boet en periode i Bruxelles.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.