Bornholms svineproducenter kan glæde sig over, at prisen på svin stiger yderligere 20 øre, så Danish Crown i næste uge giver 8,60 kr./kg for svin inden for basisvægten på 70,0-85,9 kg.
Det er tredje uge i træk, at prisen stiger med 20 øre.
Noteringen for søer stiger med hele 40 øre, således at prisen for søer over 129,9 kg i næsten uge er 6,30 kroner pr. kg.
Ifølge Danish Crown er der generelt en god balance mellem udbud og efterspørgsel i Europa.
Skinker og bove handles til let stigende priser, mens ferske kamme og baconprodukter er under pres. Fjernøsten er uforandret.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.