En cyklist og bil kolliderede onsdag ved 11:15-tiden på Stangevej ved Lehnsgård mellem Østerlars og Rø.
Vagtchefen ved Bornholms Politi oplyser, at der blev sendt politi og ambulance til stedet.
Uheldet skete, da en 14-årig polsk dreng på cykel ramte en dansk bil, ført af en 57-årig mand fra Sjælland, da han kørte ned ad en bakke med for megen fart på.
"Hans hoved ramte og knuste bilens forrude, og han er kørt til Bornholms Hospital. Hans skader kender jeg ikke, men han havde cykelhjelm på," siger vagtchefen.
Den danske bil endte i grøften efter påkørslen.
Politiet kender ikke den polske drengs tilstand, men ved blot at han blev kørt til hospitalets skadestue.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.