Her begynder en ny føljeton. Den handler om Sara, som vender tilbage til Nexø efter en årrække i København.

Del 1: Tilbage til Nexø

Sara havde ikke sat sine fødder i Nexø i mere end ti år. Som teenager længtes hun efter at forlade den lille havneby på Bornholm og udforske en verden, der føltes uendelig. Hun havde altid haft en kreativ sjæl og drømte om at blive kunstner. Nexø med sine små gader og det evigt nærværende hav føltes klaustrofobisk dengang – som et sted, hvor hun aldrig helt kunne udfolde sig.


Så snart hun blev gammel nok, forlod hun Bornholm og flyttede til København, hvor hun kastede sig over malerkunsten. Hun brugte utallige timer på kunstakademiet og blev hurtigt optaget af byens travle gallerier og kunstscener. Efter nogle år åbnede hun sit eget atelier og begyndte at skabe værker inspireret af hendes rejser og det indre liv, hun altid havde forsøgt at udtrykke.


Selvom hendes værker vandt opmærksomhed og blev udstillet på anerkendte gallerier, var der noget, der manglede. Succes og anerkendelse føltes tomme, og ofte tog hun sig selv i at tænke tilbage på Nexø – på stilheden, den friske havluft og ikke mindst Markus, hendes første kærlighed. Hun havde forsøgt at skubbe minderne om ham væk, men hans ansigt dukkede op igen og igen, især i de stunder, hvor hun længtes efter noget ægte.


Da hun endelig besluttede at vende tilbage til Nexø, blev hun overvældet af en blanding af længsel og uro. Bilen rullede stille ind i byen, og hun steg ud. Det var som om intet havde ændret sig. Den lille havn var stadig fuld af fiskerbåde, duften af saltvand hang i luften, og mågernes skræppende skrig fyldte hende med en følelse af hjemkomst. Hendes tanker gled tilbage til Markus – den mand, hun forlod uden en forklaring. Hun vidste, at han stadig boede i Nexø. Ville de mon mødes?

Fortsættes

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.