Bornholm.nu's føljeton foregår i slutningen af Anden Verdenskrig, hvor en modstandsmand er på flugt fra Gestapo.

Afsnit 4: Flugtplanen
Mens kaptajn Poggenborg organiserede besætningen for at vurdere skibets situation, begyndte Anders at forberede familiens næste træk. Passagererne havde samlet sig i salonen, hvor en blanding af frygt og frustration bredte sig som en tung tåge. Et par begyndte at skændes om, hvem der skulle sidde tættere på varmen fra den eneste tændte ovn, mens en gammel mand nervøst rullede en cigaret uden at tænde den.

Anna holdt Ellen tæt ind til sig og forsøgte at skjule sin egen uro. “Hvordan skal vi få børnene ud? De er trætte og frosne,” hviskede hun.

“Jeg får båden i vandet,” svarede Anders lavt. “Når besætningen er optaget af skibets problemer, smutter vi. Ingen vil lægge mærke til os i mørket.”


Anna nikkede tøvende, men hendes blik afslørede, hvor meget hun frygtede det næste skridt. Anders vidste, at hendes mod blev trukket til det yderste, men han havde ingen anden plan.

Han rejste sig forsigtigt og trak frakken tættere om sig. Med en sikker hånd rakte han ned i sin lomme og mærkede efter den lille dolk, han altid bar med sig – en påmindelse om den verden, han var en del af. Han gik mod dækket, hvor vinden bed i hans ansigt som nåle.


Kaptajnen og et par af hans mænd arbejdede i den modsatte ende af skibet, og Anders vidste, at det var nu eller aldrig. Han begyndte at løsne redningsbåden, mens hans hænder rystede i kulden.

Tilbage i salonen forsøgte Anna at holde børnene rolige. Ellen sad tæt op ad sin mor, mens Mads stadig sov. Anna kiggede mod døren og ventede på Anders’ signal, hjertet hamrede i hendes bryst.

Fortsættes

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.