Bornholm.nu's føljeton foregår i slutningen af Anden Verdenskrig, hvor en modstandsmand er på flugt fra Gestapo.

Afsnit 2: Uroen breder sig
Efter flere timers sejlads begyndte passagererne at falde til ro. Nogle sad med medbragte tæpper, mens andre forsøgte at varme sig med kaffe fra skibets lille kantine. Anders og hans familie havde fundet et hjørne af salonen, hvor de kunne sidde uforstyrret. Ellen tegnede forsigtigt i duggen på ruden, mens Mads sov med hovedet i Annas skød.

Stemningen ombord var trykket. En kvinde i en lang, mørk frakke skændtes med en mand om en siddeplads, men deres stemmer blev hurtigt dæmpet af en ældre herres vrede blik. En ung mand i uniform sad med en cigaret i hånden, men røg den aldrig. Han stirrede ud i intetheden, som om hans tanker var tusind kilometer væk.


Anders sad med rank ryg, men hans blik flakkede. Han havde bemærket en mand med en slidt kuffert, som hele tiden så sig omkring. Måske var det paranoia, men Anders følte, at mandens blik landede på ham for ofte. Han rakte ud og greb Annas hånd. “Hold øje med den mand,” hviskede han og nikkede diskret mod kuffertbæreren.

Anna kiggede, men hendes blik var træt. “Anders,” begyndte hun, men blev afbrudt af en voldsom skurrende lyd, der skar igennem skibet. Alle ombord stivnede. En passager, der havde rejst sig for at hente kaffe, mistede balancen og greb fat i en bænk for ikke at falde.


Kaptajnens stemme lød over højttalerne, skarp og kontrolleret. “Mine damer og herrer, forbliv venligst på jeres pladser. Vi er gået på grund. Besætningen arbejder på at løse situationen.”

Men Anders vidste, at dette kunne være deres chance.

Fortsættes

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.