Bornholm.nu's føljeton foregår i slutningen af Anden Verdenskrig, hvor en modstandsmand er på flugt fra Gestapo.

Afsnit 6: Is og frygt
Kulden var ubarmhjertig og bed sig igennem deres lag af tøj som små nåle. Børnene kunne ikke længere holde gråden tilbage, og deres små hænder rystede af kulde og udmattelse. Anna trak dem tættere ind til sig og viklede tæpperne om dem, men selv de tykke tæpper syntes magtesløse mod den isnende vind, der rev i båden og deres tøj.

Hver bølge, der slog mod bådens sider, føltes som en trussel, og mørket gjorde det umuligt at se, hvad der ventede forude.


“Far, jeg er bange,” hviskede Ellen med en lille stemme, der næsten druknede i vinden.

Hun kiggede op på Anders med store, tårefyldte øjne, der skar ham lige i hjertet.

“Det skal du ikke være,” svarede han, mens han kæmpede videre med årene. Hans stemme forsøgte at være beroligende, men hans egne arme brændte af træthed, og han vidste, at hans kræfter snart ville slippe op. Rundt om båden gled isflager forbi og skar mod træet som små knive, der truede med at sprænge båden.


Anna kiggede sig desperat omkring i mørket, hendes blik konstant rettet mod horisonten. Pludselig hørte hun en lav, brummende lyd, der fik hendes hjerte til at springe et slag over. Hun stivnede og knugede børnene tættere til sig. Et svagt lys brød mørket og voksede sig stærkere, mens lyden blev tydeligere.

“Anders, der er nogen!” hviskede hun ophidset og pegede mod lyset.

Anders drejede hovedet og så en båd nærme sig. Et glimt af håb brød igennem hans udmattede ansigt. Han greb fat i tæerne på årene og forsøgte at holde båden stabil.

“Hold børnene tæt,” sagde han med en ro, der skjulte hans egen desperation.


Den lille fiskerbåd manøvrerede forsigtigt hen mod dem. Et øjeblik så det ud, som om de kunne glide forbi hinanden, men fiskeren styrede båden sikkert tættere på.

“Kom ombord!” råbte han med en stærk, beroligende stemme, mens hans blik vurderede familiens desperate tilstand.

Anna og børnene blev hurtigt løftet op i fiskerbåden, hvor de straks blev dækket af varme tæpper. Anders, hvis kræfter var ved at forlade ham, blev hjulpet ombord af fiskeren.

Han faldt sammen på dækket, men formåede at løfte hovedet og møde fiskerens blik. Manden smilede beroligende og lagde en hånd på hans skulder.

“I er i sikkerhed nu,” sagde han.

Fortsættes

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.