NEXØ – Når der til sommer holdes jazzfestival i Nexø, så bliver den mindst lige så stor som sidste år, hvor der var 20-års jubilæum.
Det fortalte kasserer i musikforeningen ØstersøJazz i Nexø, apoteker Gert Møller-Jensen, da der fredag aften var generalforsamling i Erhvervsgruppe Øst.
- Vi regner bestemt med at det minimum bliver på samme niveau som i fjor, lød det.
ØstersøJazz forventer at dr igen i år kan præsenteres en lang række kunstnere, som alle repræsenterer noget af det ypperste indenfor jazz og rytmisk musik.
Koncerterne foregår på torvene i Nexø, hvor der er opsat scener, og hvor der kan købes mad og drikke.
Erfaringsmæssigt møder publikum talstærkt op og nyder musikken.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.