Danske Færger og Bornholms Kunstmuseum i Rø har indgået en stor sponsoraftale, der gør Danske Færger til hovedsponsor for museet i 2011.
Sponsoraftalen bygger på en gensidig forretningsaftale, hvis primære formål er at bringe flere gæster til Bornholm.
Aftalen rummer både fælles markedsføringsinitiativer herunder en gensidig større eksponering overfor Færgens og Kunstmuseets gæster både fysisk og virtuelt, kunstnerisk rådgivning, brug af museet i repræsentative sammenhænge og forskellige tilbud til medarbejdere.
Positiv eksponering”For Færgen er det vigtigt at markere, at vi i forhold til det bornholmske samfund er andet og mere end et transportselskab.
Vi ved godt at vores kunder ikke køber billet bare for at sejle med os, men fordi de vil til Bornholm og have gode kvalitetsoplevelser. Derfor er et sponsorsamarbejde med Bornholms Kunstmuseum også naturligt for os, fordi museets aktiviteter og udstillinger på bedste vis bidrager til en positiv eksponering af Bornholm og nogle af de værdier vi her på øen er kendt for både nationalt og internationalt,” siger marketingschef ved Færgen Pernille Kofod Lydolph.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.