Rønne Bio har forpremiere på dokumentarfilmen "Og Det Var Danmark", om fodboldlandsholdets forvandling i perioden 1979-92.
Filmen, der vises i Bio 4. maj, er den ultimative fortælling om landsholdets omvæltning fra ubehjælpsomme amatører til mytiske helte.
Men filmen er ikke bare en film om fodbold, men også om den danske folkesjæl.
Filmen skildrer den mærkelige historie om landet, hvis landshold kun kan, når ingen tror på os, og som fejrer, når alle tror, vi vinder. Det er nemlig også en film om et lands selvfølelse.
Det lille undertippede land mod alle de store mastodonter. Fem sølle millioner indbyggere mod Tyskland, hvor fem millioner mennesker spiller fodbold.
"Og Det Var Danmark" er præget af nostalgi, kærlighed og stolthed over vores lilleputland samt stor humor.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.