Bornholm mister en af sine ildsjæle, idet Gitte Grønfeld Wille med virkning fra nytår har opsagt sin stilling som udviklingskonsulent i KulturPlus.
Hun tiltræder fra nytår en nyoprettet stilling som kulturkonsulent i Region Sjælland, hvor hun får sin daglige arbejdsplads i Sorø.
Gitte Wille har derfor sammen med sin familie valgt at flytte fra øen for at bosætte sig i København.
Gitte Wille blev ansat i et 3-årigt projekt som kulturkoordinator i Bornholms Amt i september 2001 og fortsatte i september 2004 i KulturPlus, som var et nyt 3-årigt projekt under Fritid og Kultur i Bornholms Regionskommune.
Da der ikke i forbindelse med budgetbehandlingen er afsat midler til en fortsættelse af KulturPlus efter projektets udløb pr. 1. september 2007, har Gitte Wille valgt allerede nu at søge nye udfordringer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.