Historisk drama i Rønne Bio
Foto fra filmen.

Historisk drama i Rønne Bio

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 15-6-16 - 14:51

RØNNE – Rønne Bio har torsdag Danmarkspremiere på det tyske, historiske drama ”Urmageren”.

Filmen er den fascinerende historie om en af verdens mest betydningsfulde modstandsfolk, urmageren Georg Elser, der via et bombeattentant har planer om at tilintetgøre Adolf Hitler og en række andre højtstående nazistiske ledere under en tale i München i 1939.

Men bomben sprænger i luften akkurat 13 minutter for sent, og gør Georg Elser til manden, der kun næsten ændrede verdenshistorien.

På rollelisten ses blandt andre Christian Friedel, Katharina Schüttler, Burghart Klaußner, Johan von Bülow, David Zimmerschied.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU