Rønne Bio byder på sydlandsk temperament i to operaer om kærlighed og jalousi.
Der er helaften-opera i Rønne Bio i aften fra kl. 20, hvor biografen er med på en direkte linie til Scala Operaen i Milano i Italien.
På programmet er den klassiske italienske dobbeltforestilling, Mascagnis "Cavalleria Rusticana" og Leoncavallos "Pagliacci", på dansk kaldet "Bajadser".
Det er to operaer handler om kærlighed og fortærende jalousi, og de udspiller sig begge i Syd-Italien, henholdsvis på Sicilien og i Calabrien.
De to værker kom også til verden nogenlunde samtidig, i 1890 og 1892.
Rønne Bio byder velkommen med champagne og chokolader fra KjaerStrup i en smukt pyntet foyer.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.