Allinge Jazzfestival gav sidste sommer et underskud på 55.150 kr., som har udløst en underskudsgaranti fra Bornholms Regionskommune på 10.000 kroner.
Også en række andre musikarrangementer har udløst underskudsgaranti fra kommunens kasse.
Svanekegårdens Masterclass Kammermusik 2010 endte med et underskud på 6.313,66 kr., som har udløst den bevilgede underskudsgaranti på 5.750 kr.
Skt. Nicolai Kirkes orgelfestival 2010 gav et minus på 4.293, som har udløst en tilsvarende underskudsgaranti.
Musikforeningen NoName har til kommunen indsendt sit regnskab for arrangementer i 2010, og det viser et samlet underskud på 12.780,85 kr., som har udløst underskudsgarantien på 10.000 kr.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.