SVANEKE – Torsdag i næste uge er der kabaret i Svanekegaardens teatersal, idet der er besøg af revyskuespillerne Anne Karin Broberg og Susanne Breuning.
Deres kabaret ”Med hovedet i himmelen og fødderne på jorden” er en livsbekræftende, hjertevarm og morsom forestilling om livet efter man er fyldt 50. To veninder mødes til deres månedlige kaffesnak hos den ene af dem i hendes hus på landet.
Snakken begynder - som den altid gør - om ganske almindelige ting, og når sluserne er åbne hos de to voksne kvinder i deres bedste alder, er der ikke småting der vælter ud.
Musikalsk kommer de vidt omkring, fra Monica Zetterlund til “Route 66”, fra “Dans en samba med mig” til “Der er noget farligt indeni”, Burt Bacharach og mange flere.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.