RØNNE – Søndag, 25. marts kl. 15:00 kommer Svante Sjöblom fra Skåne på besøg i Raschs Pakhuz i Rønne.
Han optræder sammen med Den Faste Trio; Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis.
Svante Sjöblom er en ung, forrygende blues'n'roots guitarist og sanger. Han er dybt forankret i musikken fra de amerikanske sydstater, som den lød før Anden Verdenskrig. Pre-war blues, selvfølgelig, men også old time country, gospel og ragtime. Forbillederne er navne som Skip James, Blind Willie McTell, Charley Patton, Mississippi John Hurt og andre.
På trods af Svante Sjöbloms unge alder synger han som en garvet ældre herre, og han er en allerede en veteran på den skandinaviske blues scene.
De seneste mange år har den skånske guitarist og sanger - også kaldet Skånes svar på Tom Waits - turneret rundt i ind- og udland og spillet på de fleste af de store blues festivaler.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.