Magiske tyveknægte i biografen
Foto fra filmen.

Magiske tyveknægte i biografen

AF BJARNE HANSEN / Tirsdag 14-6-16 - 06:28

RØNNE – Rønne Bio har torsdag Danmarkspremiere på den amerikanske actionkomedie ”Now you see med 2”.

I filmen er der gået et år, siden tryllekunstnergruppen The Four Horsemen begik det ultimative kup og tog verden med storm.

De fire illusionister er stadig eftersøgte og lever under jorden, mens de venter på, at den hemmelige organisation bag deres Robin Hood-lignende røverier giver dem en ny opgave.

Da opgaven endelig kommer, viser den sig at være en fælde og hænge tæt sammen med en mystisk teknologi-magnat, der truer med at afsløre gruppen, medmindre de begår et umuligt stunt for ham.

Gruppen står nu over for deres hidtil værste fjende i et spil, der er komplet uforudsigeligt, dødsensfarligt og selvfølgelig fuld af magiske tricks.

På rollelisten ses blandt andre Jesse Eisenberg, Lizzy Caplan, Daniel Radcliffe, Mark Ruffalo og Dave Franco.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU