ALLINGE – Journalist Peter Olesen forsøger at rejse penge til udgivelsen af en guidebog om Allinge med arbejdstitlen Rundt i Allinge.
Med henvisning til Allinge under Folkemødet påpeger Peter Olesen, at han ønsker at vise Allinge, som byen ser ud til hverdag i stil med bøgerne ”Ude i Valby” og ”På Frederiksberg.” Bogen skal vise rundt i hele Allinge og Peter Olesen fremhæver, at han har stort kendskab til byen, hvor han har kommet i mange år.
Peter Olesen er født 1946 og er kendt fra TV-Avisen, hvor han i mange år var studievært.
Siden 1990 har Peter Olesen udgivet mere end 50 bøger. De fleste handler om arkitektur og især om København. Peter Olesen er en travl foredragsholder og har i mange år været en flittig debattør.
I 2013 modtog han Gyldendals Faglitterære Pris.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.