SANDVIG - Foreningen Sandvig vil indsamle brugte bøger og sælge dem via bogkasser placeret rundt om i Sandvig.
Foreningen har søgt Bornholms Regionskommune om et tilskud på 6.000 kroner til et litteraturarrangement i forbindelse med projektet.
Midlerne fra bogsalget vil gå til lokale litteraturarrangementer, så som forfatteraftener og præsentation af bøger og forlag m.v.
Formålet med projektet er blandt andet at fremme interessen for litteratur og stimulerer udviklingen af lokalområdet.
Det forventes, at bogsalget vil finde sted i forår/sommerhalvåret, mens indsamlingen kan ske hele året. Det er ønsket, at projektet kan iværksættes allerede i år.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.