Stort pophåb i Musikhuzet
Foto: Kim Matthäi Leland

Stort pophåb i Musikhuzet

Medinas ekskæreste giver koncert til efteråret

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 2-4-14 - 07:26

Musikhuzet i Rønne fortsætter med at føje store musiknavne til plakaten. Senest er det Danmarks største mandlige pophåb Christopher.

Han giver koncert i Musikhuzet 22. november som en del af en efterårsturné.

Christopher Lund Nissen er opvokset på Amager. Han har tidligere været kærester med modellen Mathilde Sofie, og den ni år ældre danske popmusiker Medina, som han havde et fælles hus med i København. De gik fra hinanden i januar.

Christophers karriere lynstartede i sensommeren 2011 først med en coverversion af Robyns ”Call Your Girlfriend”, der blev et stort hit på Youtube og hurtigt derefter udkom hans første single ”Against the Odds”, der efter bare få måneder førte til Christophers første guld- og platinplader.

I marts 2012 udkom debutalbummet ”Colours”, der førte til, at Christopher i efteråret 2012 vandt The Voice Prisen.

Samme år kunne Christopher gå på scenen til Danish Music Awards og modtage ”Årets Nytænker-pris” for at have inddraget sine fans i en stor duetkonkurrence der kørte både via online medier og under hans efterårstur.

På albummet ”Told You So” er der ikke meget teenidol tilbage i Christopher. Den 22-årige vokalist, guitarist og sangskriver har på alle tænkelige måder rykket sig gevaldigt siden sit debutalbum fra 2011, og han satser på, at hans fans følger med:

”Jeg tænker ikke over at skulle miste mit publikum, fordi jeg selv er blevet mere voksen. Jeg regner tværtimod med, at jeg vinder nogle ældre lyttere, og at de yngre er parat til at udvikle sig med mig,” siger Christopher.

Hans største hit til dato er singlen ”Told You So”, som har vakt en massiv interesse blandt popfans i alt fra Norden til Kina.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 15-3-26 - 00:07 M/F Povl Anker får ekstra sejladser under Folkemødet
NYHEDER 15.3.26 00:07

M/F Povl Anker får ekstra sejladser under Folkemødet

LIVSSTIL 14.3.26 23:59

Hunden skal være i snor på stranden fra 1. april

Et vigtigt hensyn er blandt andet fugle, som yngler på stranden
LIVSSTIL 14.3.26 23:51

Garanti på elbilens batteri: Hvad dækker – og hvor længe?

Selvom garantien giver en vis tryghed, er det vigtigt at læse betingelserne
NYHEDER 14.3.26 07:26

18-årig tiltalt for at have påkørt fodgænger

Ung bilist risikerer kørselsforbud efter uheld i Hasle
NAVNE 14.3.26 16:52
LIVSSTIL 14.3.26 09:29

Over 230 kilometer cykelstier på Bornholm

Det omfattende net af cykelruter gør øen til et populært mål for både lokale og turister
DØDSFALD 14.3.26 09:01
LIVSSTIL 14.3.26 07:28

Elbiler stiger ikke alligevel – nogle falder i pris

Ifølge FDM stod flere elbiler ellers til at stige markant i pris fra 2026
NAVNE 14.3.26 07:01
LIVSSTIL 14.3.26 06:28

Der kan være god økonomi i at have lidt boliggæld

Værd at overveje, om pengene arbejder bedre andre steder end i murstenene
LIVSSTIL 14.3.26 05:19

Salmer og populære sange går hånd i hånd til begravelser

Der er en tendens til, at flere begynder at søge væk fra salmebogen