RØNNE – Teaterforeningen Bornholm er yderst tilfreds med billetsalget på de forestillinger, som har været opført på Rønne Theater som turnéteater.
”Med 700 publikummer til de seneste tre forestillinger fik vi en forrygende afslutning på efterårsferien med klassikeren ”Peer Gynt”, familieforestillingen ”Den Lille Prins” og det vanvittige og groteske drama ” Præsidentinderne”, oplyser foreningen.
Der er flere forestillinger i år, blandt andre den satiriske julekabaret ”Andens Verdenskrig” med blandt andre Jacob Morild og Karsten Jansfort.
Det er Café Livas årlige nyskrevne julekabaret, som gennem 30 år har været et tilløbsstykke i København og over det ganske land.
Der er fokus på julens overforbrug af både penge og mad i en blanding af sort satire, crazy komik og musikalsk vanvid.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.