Ungdomsfilm i Rønne Bio
Foto fra filmen

Ungdomsfilm i Rønne Bio

AF BJARNE HANSEN / Onsdag 22-7-15 - 09:56

Rønne Bio har torsdag Danmarkspremiere på den amerikanske ungdomsfilm ”Paper Towns”.

Filmen er historien om Quentin og hans gådefulde nabo og skolekammerat Margo, som elsker mysterier så højt, at hun selv bliver til et.

Quentin har været dybt forelsket i den mystiske pige, så længe han kan huske.

Quentin, eller Q som han kaldes, tror ikke Margo aner, at han eksisterer, men da hun en nat kravler ind ad hans soveværelsevindue og beder om hjælp med en hævnmission, eksploderer hans følelser kun yderligere.

Dagen efter er Margo forsvundet, men Q finder en række små ledetråde til, hvor Margo befinder sig, og snart tager han og en flok venner på et road trip for at genforenet med sin muse.

Filmen er baseret på den populære roman af John Green, som også stod bag ”En Flænge i Himlen”.

På rollelisten ses blandt andre Nat Wolff, Cara Delevingne, Justice Smith, Austin Abrams, Halston Sage og Jaz Sinclair.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU