SANDVIG – Wonderfestiwall skifter beliggenhed til permanente rammer, som skal sikre den store musikfestival sin egen plads i Slotslyngen ved Sandvig.
Igennem de seneste fire år har musikfestivalen sammen med Naturstyrelsen arbejdet på at få skabt nogle ramme i Slotslyngen, som vil gøre det muligt at afholde et event som Wonderfestiwall og samtidig fremtidssikre det.
Projektet vil snart gå ind i selve anlægsfasen, så pladsen kan stå klar til den kommende festival i august, oplyser Wonderfestiwall i en pressemeddelelse.
Der er tale om et område som kommer til at indeholde to campingområder og et musikområde. Det tager udgangspunkt i den smukke udsigt fra Møllebakken og man bevæger sig så ind skoven omkring Ankermyr.
På dette års program står blandt andre Anne Linnet, der er én af Danmarks største kvindelige sangerinder og popdronningen Medina.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.