UNDERVISNING - Da kong Frederik VI vedtog (og det gjorde han, for han var enevældig!) en anordning for skolevæsenet i 1814, som gav danske børn ret til syv års undervisning, var kongen historisk i mere end én forstand.

For det første blev Danmark dermed det første land i verden, hvor skoleundervisning blev en ret. For det andet blev anordningen af stor betydning for alle andre med sin helt væsentlige bestemmelse om aftenskolevirksomhed.

Kongen erklærede nemlig, at ”For den ungdom, som har været til konfirmation, men desuagtet ønsker at følge skolen for der at øve sig videre i skrivning eller regning eller anden nyttig undervisning, skal der efter overlæg med skolekommissionen holdes vinterskole tvende gange om ugen”.

Det er faktisk i store træk de samme principper, der er gældende i dag, hvor det fortsat er frivilligt at deltage i aftenskolen, og at lokaler til formålet skal stilles til rådighed. Det er ikke længere gratis, som det var dengang, men alligevel har aftenskolerne formået at holde sig flydende til i dag, hvor aftenskoletilbud fortsat er tilgængelige i hele landet.


Folkeoplysningsloven kræver, at de foreninger, der driver aftenskolerne, skal have et almennyttigt formål, og at eventuelle overskud skal geninvesteres i den folkeoplysende virksomhed.

Ifølge Videncenter for Folkeoplysning er der på landsplan ca. 1.080 aftenskoler, og omkring 40 pct. af dem er organiseret i et af de fem store landsdækkende oplysningsforbund:

AOF – Arbejdernes Oplysningsforbund.

LOF – Liberalt Oplysningsforbund.

FOF – Folkeligt Oplysningsforbund.

DOF – Dansk Oplysnings Forbund.

Fora – tidligere kendt som NETOP - Netværk for Oplysning, som var en sammenslutning af Dansk Husflidsselskab og Frit Oplysningsforbund.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.