Bruger ikke mere gødning end nødvendigt

KLUMME - Lisbeth Exsteen, Bornholms Landbrug & Fødevarer, skriver om præcisionsjordbrug.

Der er faktorer, landmanden ikke er herre over, når han dyrker afgrøder på sine arealer.

Vejret er f.eks. en ubekendt faktor og kan have store konsekvenser for udbyttet i marken. Den varme og meget tørre sommer 2018 kostede dyrt i afgrødeudbytte for landbruget med tab op til 50 % af et normalt års udbytte. Meget regn i høst kan besværliggøre at få afgrøderne i hus og kan også koste i udbytte. Og vejret kan landmanden bare ikke gøre noget ved.

Der er så andre udfordringer i marken, som landmanden kan gøre noget ved. Afgrøderne kan blive plaget af ukrudt, skadedyr eller svampeangreb, hvilket i yderste konsekvens kan medføre, at der ikke bliver afgrøder at høste, hvis ikke der sættes ind med behandling. Heldigvis findes der midler på markedet, planteværn, som landmanden kan tildele i markerne og derved få has på de skadegørere, der truer afgrøderne.

For at kornet kan gro, give et højt udbytte og få et højt proteinindhold, kræver det, at landmanden tildeler gødning ude på marken. Gødning indeholder blandt andet kvælstof og giver næring til planterne, så kornet får et indhold af protein, der gør det velegnet til foder.


Når landmanden skal tildele gødning eller planteværn, gør han det gerne ud fra devisen ”så lidt som muligt og så meget som nødvendigt”. Den gængse metode har været at tildele gødning eller planteværn ensartet til hele marken. De senere år har teknologi og digitale løsninger også vundet indpas inden for landbruget, og flere og flere landmænd benytter sig af det, der går under betegnelsen ”præcisionsjordbrug”.

Præcisionsjordbrug handler om at give afgrøderne præcis den behandling, der er den optimale hen over marken, og altså differentiere behandlingen. Præcisionsjordbrug giver mulighed for at tildele netop den mængde udsæd, gødning eller planteværn, der er behov for under hensyntagen til forholdene rundt om i marken.

Der er udviklet forskellige digitale værktøjer til præcisionsjordbrug, man kan benytte sig af. Der bliver indsamlet data fra satellitter, vejrprognoser og aktuelle dyrkningsinformationer på netop den pågældende landmands bedrift. Satellitbilleder viser, hvordan biomassen i afgrøden varierer inden for samme mark, så landmanden kan beslutte, hvordan afgrøden skal gødskes eller tildeles bekæmpelsesmidler i de forskellige områder af marken.

Tilsvarende kan der udarbejdes udsædskort, der varierer udsædsmængden ved såning ud fra satellitbilleder fra sidste års fremspiring. Der kan også være stor variation i jordbunden, der giver forskel i jordens frugtbarhed. Også her kan biomassekort afsløre forskellene på marken og kan bruges til at udarbejde tildelingsfiler for udsæden, så marken kan få et ensartet plantetal hen over marken.


På Bornholm har Bornholms Landbrug & Fødevarer startet en erfagruppe i præcisionsjordbrug for de bornholmske landmænd. Derudover har foreningen i samarbejde med SEGES, landbrugets videncenter, netop afholdt et todages kursus i præcisionsjordbrug. Det er det første sted i Danmark, at det er lykkedes at stable sådan et kursus på benene, og i alt 17 landmænd og medarbejdere deltog.

Så også lokalt er vi ved at komme godt med ad det digitale, teknologiske spor, der sikrer, at vi fortsat kan drive landbrug i Danmark og samtidig passe godt på miljøet, og som fører landbruget et skridt videre mod Landbrug & Fødevarers målsætning om, at erhvervet skal være klimaneutralt i 2050.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.