MOTION - Det er helt vildt. Verdens bedste maratonløbere kan tilbagelægge maratondistancens 42,195 kilometer på cirka to timer.

Høj gennemsnitsfart
De allerhurtigste løber således med en gennemsnitsfart på over 20 kilometer i timen – næsten halvt så hurtigt som den fart, en lovlig knallert 45 skyder.

For de fleste utrænede er det også helt vildt at lege med tanken om at løbe et maratonløb. Men fakta er, at tusindvis af ganske almindelige danskere i næsten alle aldre prøver kræfter med den legendariske distance. Siden der for alvor kom fart over ”maratondillen” i 1970’erne og 1980’erne, har det nemlig vist sig, at de fleste kan træne sig op til at kunne løbe en så lang distance.


Kræver godt helbred
Man skal naturligvis have et godt helbred, og man bør eventuelt rådføre sig med sin læge, inden man kaster sig ud i så voldsomt et fysisk krævende projekt. Men efterhånden, som man får gang i løbetræningen, og man taber sig og bliver i stand til at løbe mange kilometer, synes de 42 kilometer ikke længere så uoverkommelige.

Så måske var det en ide for dig at begynde at løbetræne i god tid, inden julemaden begynder at sætte sig på sidebenene?

Der er masser af løbeklubber, hvor man kan mødes med ligesindede og suge til sig af andres træningserfaringer. Så vejen frem mod de afgørende 42 kilometer fører som regel masser af godt kammeratskab og tabte kilo samt garanteret en god kondition med sig.

Du når formentlig aldrig ned omkring verdens bedste tider. Men med målrettet træning kan man som midaldrende godt løbe 42 kilometer på fire-fem timer – altså i halvt tempo set i forhold til verdens bedste langdistanceløbere.


Start i 1896
Maratonløbet var på programmet ved de første moderne Olympiske Lege i 1896. Løbet blev indført på baggrund af det græske sagn, som fortæller, at soldaten Feidippides i 490 f.Kr. løb distancen mellem Marathon og Athen for at berette om grækernes sejr over perserne. Ifølge sagnet faldt han død om, efter han havde overbragt sejrsbudskabet.

De seneste godt 100 års mange maratonløb har budt på masser af mindeværdige episoder. Etiopieren Bikila viste for eksempel ved OL i 1960, at det er muligt at løbe – og vinde – løbet uden at bruge løbesko. Bikila løb simpelthen 42 kilometer på varm asfalt i bare tæer! Kvinderne fik først lov at løbe maraton ved OL i 1984. Men forinden havde man oplevet, at kvinder simpelthen sneg sig med i løbene. Det skete allerede ved OL i 1896, da den græske pige Melpomene løb de 42 kilometer forklædt som mand!

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.