MOTOR - Vi har lettet foden fra gassen, men der er stadig et stykke vej, før vi kører rigtig pænt.

Fart dræber.

Det enkle budskab er tilsyneladende ved at bide sig fast hos de danske bilister, som i hvert fald har lettet foden en smule fra speederen.

Vejdirektoratets hastighedsmålinger – også kendt som Hastighedsbarometeret – viser, at bilisterne herhjemme har sænket noget af farten på vejene de senere år. Således er der set over de sidste ti år ifølge Rådet for Sikker Trafik ’markant færre’, som kører for stærkt.


Og det virker:
I den samme periode er antallet af dræbte i ulykker med for høj fart faldet til ca. det halve. Med 2.737 dræbte og tilskadekomne registreret af politiet i 2021, som er det seneste tal for Danmarks Statistik, lå antallet af både dræbte samt alvorligt og lettere tilskadekomne på det laveste niveau, siden man begyndte at tage statistik på tilskadekomne i trafikken for små 100 år siden i begyndelsen af 1930’erne.

Hastighedsbarometeret viser, at der i 2022 både er sat rekord for laveste gennemsnitshastighed på motorveje med hastighedsgrænse på 110 og 130 kilometer i timen. Der blev i snit kørt 111,6 km/t i 2022 mod 113,2 i 2019 på 110 km/t-strækninger, mens der blev kørt 118,5 km/t på 130 km/t-strækninger mod 120,7 i 2019.

Så: Udviklingen går den rigtige vej, men der er stadig lang vej, før alle bilister overholder hastighedsgrænserne, når snittet fortsat er over det tilladte.


For høj fart kan både være, hvis man kører hurtigere end hastighedsgrænsen, eller hvis man kører for hurtigt i forhold til forholdene på vejen. Det kan for eksempel være, hvis det er tåget, glat, regner eller der er tæt trafik.

Når der sker en trafikulykke, kan farten både være afgørende for, om ulykken overhovedet sker og hvor alvorlig den bliver.

Fartens fysik betyder, at selv mindre hastighedsoverskridelser kan blive fatale. F.eks. betyder forskellen på at køre 50 og 60 km/t, om man kan nå at bremse for f.eks. en fodgænger - eller om man rammer med 44 km/t.

Hvis farten fordobles, bliver kollisionskraften firedoblet, dvs. man rammer med fire gange så meget kraft.

Jo højere farten er i kollisionsøjeblikket, jo alvorligere bliver konsekvensen af en ulykke.
Hvert år registrerer politiet ca. 160 dræbte og ca. 1700 alvorligt til skadekomne i trafikken (gennemsnit 2019-2021).

Der er dog et stort mørketal i politiets registrering af trafikulykker. Det gælder særligt for eneulykker med cyklister. Ser vi på tilskadekomne på akutmodtagelserne og sygehusene, er der hvert år ca. 6.200 alvorligt tilskadekomne og ca. 25.000 lettere tilskadekomne, som registreres i Landspatientregistret (gennemsnit 2016-2018).

Grafen viser udviklingen i antal dræbte i trafikken siden 1930. Det store vendepunkt i starten af 1970’erne, hvor antallet af dræbte faldt drastisk, skyldes at der blev indført hastighedsgrænser på vejene i 1974. Tidligere var der fri hastighed.

Gennem årene har mange andre faktorer også haft indflydelse på det faldende antal dræbte i trafikulykker. F.eks. lovpligtig sele, indførelse af promillegrænse, øgede sanktioner, lovændringer, politikontrol, kampagner og undervisning, ombygning af vejene og at bilerne er blevet mere sikre.

I Danmark har vi siden 1988 kontinuerligt haft nationale målsætninger om at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, fastsat i Færdselssikkerhedskommissionens Handlingsplan. Det har været et vigtigt middel til opnåelsen af de gode resultater.


Hvad koster trafikulykker?
Trafikulykker koster samfundet mange penge hvert år i form af bl.a. velfærdstab, tabte leveår, udgifter til sygehus, hjemmepleje og genoptræning, sygemeldinger osv.

En trafikdræbt koster ca. 40 mio. kr.
En alvorligt tilskadekommen koster ca. 6 mio. kr.
En lettere tilskadekommen koster ca. 800.000 kr.
Kilde: Transportøkonomiske Enhedspriser, DTU 2022

Hvorfor sker trafikulykkerne?
Mere end 9 ud af 10 ulykker skyldes menneskelige fejl, især pga. for høj fart, uopmærksomhed, manglende orientering, spritkørsel, chancebetonet kørsel og manglende brug af sikkerhedsudstyr (sikkerhedssele og hjelm).
Trafikanternes adfærd er derfor fortsat det allervigtigste at påvirke og ændre.

© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.