Sydbankfonden har tildelt Politihjemmeværnskompagni Bornholms Støtteforening 10.000 kroner.
Beløbet blev ansøgt af menig Claus P. Hansen fra kompagniet med begrundelse i, at beløbet skulle tilgodese personellet bredt i kompagniet ved f.eks. sociale arrangementer og oplevelser.
Kompagniet har gennem sommeren mange opgaver ved f.eks. sportsarrangementer, der alle løses af det frivillige personel, ulønnet og til gavn for det bornholmske samfund, og beløbet er således et skulderklap.
Beløbet blev torsdag eftermiddag overrakt til Støtteforeningens formand John Letholm, Claus P. Hansen og kompagnichef Michael Stuhr af filialdirektør Carsten Holm Nielsen fra Sydbank.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.