HISTORISK - Når man sidder på det smukke Bornholm, glemmer man nemt, at fra 9. maj 1945 til 5. april 1946 besatte den sovjetiske hær den danske ø.

Den røde hær kom til øen efter krigen i Europa var forbi, og det erklærede ”midlertidige” ophold blev til en længere besættelse. Når man analyserer denne periode, kan det se ud til, at et Bornholm-spørgsmål aldrig har eksisteret. Danmark protesterede ikke, og bad heller ikke officielt russerne om at forlade øen, og de vestlige allierede var ikke interesserede i spørgsmålet. På Bornholms Museum kan man se meget mere om besættelsen af Bornholm, og det kan man læse mere om, på virksomhedens hjemmeside.

Efter en dansk note til den sovjetiske regering dateret den 4. marts 1946 (der udtrykte Københavns ”parathed” til at forsvare øen på egen hånd) blev den sovjetiske hær beordret til at forlade Bornholm. Det var som om Sovjetunionen bare havde ventet på den danske anmodning (selvom de danske myndigheder forsøgte at gøre det i hele perioden). Den sidste sovjetiske soldat forlod øen den 5. april 1946, og det var bestemt ikke så nemt som at få et privatlån.

Denne mystiske besættelse har rejst diskussioner og mange spørgsmål. Hvorfor kom de? To grunde kan nævnes. Geografisk befandt øen sig i den østlige zone og kunne dermed blive befriet af USSR.

Derudover blev den sovjetiske kommando fornærmet af de nazistiske troppers erklæringer på øen om, at de kun ville kapitulere til de vestlige allierede, ikke til den sovjetiske hær. Hvorfor blev de forladt som de gjorde? Med starten af ​​den kolde krig og fraværet af fordele ved besættelsen, ventede Moskva bare på et godt øjeblik med at forlade uden at miste ansigt. Der blev også rejst spørgsmål vedrørende den danske og vestlige regerings opførsel. Strengt taget havde London og Washington på den ene side deres egne problemer at behandle og anså ikke Bornholm-besættelsen som vigtig nok til at blande sig i de potentielt konfliktfulde forhandlinger med sovjetterne.

Med hensyn til Danmark er det meget vanskeligere at forklare dens adfærd. Man skal dog nævne, at et stærkt chok fra både besættelsen og tavsheden fra de vestlige allierede lammede den danske regering, som havde svære valg at træffe om sin rolle i begyndelsen af ​​den kolde krigs æra.

Derudover fortsætter Danmark sine samtaler med den russiske side gennem diplomatiske kanaler: ”at styrke ambassaden i Moskva for at sikre en stærkere repræsentation af danske interesser i forbindelserne med Rusland” er et af de regeringsinitiativer, der er anført i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi 2017-2018.

Der blev således ikke laves skriftlige aftaler mellem Danmark og Rusland om den sovjetiske besættelse. Alle aftaler var mundtlige. Danmark betalte godt 2 millioner kroner om måneden til Rusland i den periode Bornholm var besat. Der var omkring syv-otte tusinde russiske soldater på Bornholm i de 11 måneder øen var besat.

Vi anbefaler at du besøger Bornholms Museum hvor du kan få en spændende indsigt i Bornholms krigshistorie i udstillingen Anden Verdenskrig.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.