BORNHOLM - Fastelavn er i nutiden børnenes fest med sang, tøndeslagning, boller og sodavand, men hvorfor fejrer vi fastelavn?

Den kristne faste
Det gør vi fordi, fastelavn er tiden lige op til den kristne faste, der omfatter fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag. Perioden markerer fastetidens begyndelse og varer 40 dage og slutter påskelørdag.

Fastelavn kommer i øvrigt af det plattyske ord vastelavent, der betyder fasteaften. Fastelavnstiden kaldes også for karnevals-tiden - karneval som i carne vale, hvilket kan oversættes til ”farvel kød” eller ”uden kød”, fordi man i fastetiden op til påske ikke måtte spise kød.


Masse løjer
I fastelavnsugen var der også tidligere stor tradition for en masse løjer. Og nogle af dem var virkelig barske. Blandt andet brugte man også dengang ”at slå katten af tønden”, som vi stadig gør det den dag i dag. Dog med den undtagelse, at der i gamle dage var en levende kat inde i tønden.

Fastelavn - eller karneval - afføder masser af fester rundt i den latinske verden. Mest berømt er det brasilianske karneval i Rio de Janeiro, der blev indført under det portugisiske kolonistyre fra det 15. til 18. århundrede.


Påsken styrer
Men alt handler i sidste ende om påsken, der var og er årets største højtid. Påsken fejres som bekendt til minde om Jesus død og opstandelse, og det var derfor bestemt, at man skulle faste i 40 dage op til påsken.

Da påsken ikke ligger fast på bestemte datoer, falder fastelavn heller ikke på en bestemt dag hvert år. Det er fastelavn syv uger før påske, og det kan være fastelavn mellem 1. februar og 7. marts, hvor det i år er søndag den 11. februar.

© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.