Fastelavn og de tilhørende skikke
Udklædning, katten af tønden og lækre boller hører sig traditionen tro til, når vi fejrer fastelavn i Danmark. Arkivfoto

Fastelavn og de tilhørende skikke

AF JØRN KEHLET / Lørdag 22-2-20 - 12:39

FASTELAVN – Ungerne forklæder sig bag masker og ansigtsmaling, de klæder sig ud i festlige dragter og slår katten af tønden.


De børn, der har sans for hurtigt tjente penge og smag for kager og slik, går fra dør til dør og synger ”fastelavn er mit navn”. Heldigvis har disse festlige levn fra tidligere tiders mange fastelavnsskikke i Danmark overlevet til vor tid, og fastelavn er stadig en oplevelse for ungerne.

Og heldigvis – vil de med smag for god mad sige – har tidligere tiders fasteskikke ikke overlevet i dagens Danmark. I hvert fald ikke i den evangeliske kirke, som forkaster tanken om, at faste medfører fortjenester over for Gud. Men før Reformationen i 1536 var der også her til lands strenge regler for, hvad man måtte spise i fasten, hvor fastelavn markerede indgangen til den 40 dage lange faste. I fastetiden stod menuen blandt andet på fisk og groft brød, mens eksempelvis kød og mælkespiser var forbudt.


Det er forståeligt, at man på det kulinariske plan forsynede sig godt i tiden inden fasten. Man spiste masser af alt det ”forbudte” mad – hvidt brød, flæskekød osv. Der blev blandt andet spist fastelavnsboller. Ikke den slags wienerbrødsboller, vi kan købe hos bageren i dag, men hvedeboller – altså boller bagt af hvidt mel som var en festspise i forhold til den brød bragt af rugmel, man oftest fik. Blandt tidligere tiders fastelavnsspiser kan nævnes ”strutter”, der var ”boller” lavet med fire hjørner, og ”firknoppen”, som minder om fire boller, der er sat sammen.

I år er det fastelavnssøndag i morgen, 23. februar. Fastelavn kan falde mellem den 1. februar og den 7. marts, og grunden til, at fastelavn ikke har en fast dato i kalenderen er, at man skulle faste i 40 dage op til påske. Da påsken kalendermæssigt varierer år for år, følger fastelavn naturligt nok med.


Men uanset dato for og oprindelig årsag til at vi holder fastelavn, så er det en festlig begivenhed for hele familien. Her har børn og forældre mulighed for at få en oplevelse sammen, når villavejens festudvalg, børnehaven, gymnastikforeningen eller andre af de steder, ungerne færdes til daglig, inviterer til en god omgang ”katten af tønden” med tilhørende fastelavnsboller, kaffe, kakao og hvad man ellers kan diske op med af lækre sager.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU