Fuglenes særlige kendetegn
Det er en sport i sig selv at lære alle havens fuglearter at kende. Her ses en musvit, som de fleste danskere nok kender. Foto: Kehlet

Fuglenes særlige kendetegn

AF JØRN KEHLET / Tirsdag 13-10-20 - 08:30

HUS & HAVE - Der er lidt fuglekigger i os alle, og nu, hvor mange begynder at fodre fuglene i haven, er det spændende at kunne kende foderbrættets enkelte fuglearter fra hinanden.


Med en fugleoversigt ved hånden, kan de fleste lære de mest almindelige arter at kende: En musvit med det flotte gule og sorte bryst og de hvide ”kinder” skiller sig – trods næsten samme størrelse – klart ud fra gråspurven med de varme grå- og brunlige farvenuancer. Men mange af havens fuglearter minder meget om hinanden, og her er det værd at hæfte sig ved bestemte punkter, for at kunne artsbestemme fuglene.

Grundlæggende drejer det sig om at få hold på fuglens størrelse, form, farver og opførsel. Hvis man kan bestemme størrelsen i forhold til for eksempel kendte arter som solsort og gråspurv, er man godt på vej (”fuglen var lidt større end en gråspurv, men altså mindre end en solsort”). Ved at fæstne sig ved formen, kan man oftest finde ud af til hvilken gruppe, fuglen hører. En due har eksempelvis en kompakt krop, et forholdsvist lille hoved og et ret lille næb, mens en spætte har en mere slank krop, et i forhold til kroppen ret stort hoved og ikke mindst et kraftigt næb.


Læg mærke til næbbet
Næbbet er i øvrigt en vigtig detalje, når man bestemmer fugle. En spurv har et kort og kraftigt næb, mens for eksempel mejserne har et meget mere spinkelt næb.

En af de fugle, som om efteråret og vinteren kommer frem på foderbrættet, men som de fleste faktisk slet ikke bemærker i sommerhalvåret, fordi den lever skjult, er jernspurven. Man vil uvilkårligt forveksle den med de støjende og mere synlige ”her-kommer-vi”-gråspurve. Jernspurven har nemlig som gråspurven en meget brunlig fjerdragt, og de to arter har nogenlunde samme størrelse. Men jernspurven har en i forhold til gråspurven meget anderledes og stilfærdig måde at opføre sig på, og hvis du kigger på de to fugles næb, er der afgørende forskel: Gråspurvens er tykt og som skabt til at håndtere frø og kerner, mens jernspurvens næb er meget tyndere og egnet til både det store indtag af insekter og larver i sommerhalvåret og til vinterføden, som mest består af frø.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2020 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.


PÅ FORSIDEN LIGE NU