UDDANNELSE - Sidste år fortsatte 75 procent af de danske folkeskolers afgangselever på en af de fire gymnasiale uddannelser; STX, HHX, HTX og HF.

Sådan bliver det næppe i 2030/2031, hvor regeringens nye adgangskrav, som hæver karaktergrænserne og fjerner optagelsessamtalen som adgangsvej, slår igennem.
Herefter kræves det et gennemsnit på mindst 6,0 i standpunktskarakterer eller et gennemsnit på mindst 7,0 i afgangsprøverne, hvis man skal komme ind.


Undervisningsminister Mathias Tesfaye har i interviews begrundet de ændrede adgangskrav til gymnasiet med to væsentlige pointer: Vi taber alle på at få færre faglærte, og et gymnasie med let adgang udvander undervisningen:

"Det koster innovationskraft, det koster eksportkroner, det koster kvalitet i velfærdssamfundet, at vi har glemt at vedligeholde de praktiske kompetencer i vores samfund", har ministeren sagt til Altinget - og "de mange elever, der aktivt har tilvalgt matematik på A-niveau, fysik på B-niveau og dansk på A-niveau, skal være trygge ved, at undervisningen kan tilrettelægges efter det. Det kan man jo ikke, hvis halvdelen af klassen slet ikke har de faglige forudsætninger for at være der. Så trækker det hele niveauet ned."


De ændrede krav har mødt kritik fra flere sider, og når man ser på de positive effekter af at gennemføre en gymnasial uddannelse, så forstår man godt, hvis flere unge ærgrer sig over, at de ikke længere kan vælge gymnasiet.

Forskning og OECD-analyser viser, at unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, har markant bedre beskæftigelses- og livsudsigter end unge uden. For de gymnasiale uddannelser gælder derudover, at de i særlig grad øger sandsynligheden for videregående uddannelse og dermed højere langsigtet indkomst og beskæftigelse.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.