UDDANNELSE - Når danskere skal forklare udlændinge, hvad en højskole er for en størrelse, så er elementet med den frivillige skolegang uden eksamensbevis noget, der vækker undren.

Princippet om læring for læringens egen skyld er unikt dansk. At bruge så mange penge og tid på noget, der ikke giver et diplom, kvalificerer eller på anden måde er adgangsgivende til et videre studium, kan være svært at formidle meningsfuldt over den kulturelle barrierer.

Måske skal vi finde en anden fortælling. For det er noget pjat, at højskoler ikke kvalificerer til noget. Højskoler er i høj grad kvalificerende – til livet og tilværelsen – både i konkret og overført betydning.


Det er en dokumenteret effekt af højskoleophold, at det gør unge klar til at læse videre. Højskoleophold øger sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre uddannelse. Særligt for unge, som tager på højskole gælder, at de i højere grad end andre unge påbegynder en uddannelse. Tilmed øges chancerne for at gennemføre en uddannelse, både ungdomsuddannelse og videregående uddannelse, af at have været på højskole.


75 procent af unge, som har været på højskole, påbegynder efterfølgende et studie, mens andelen er 67 procent for unge, som ikke har været på højskole. 82 med højskoleophold – mod 74 uden – har gennemført et studie efter seks år.
For unge, som har afbrudt en ungdomsuddannelse, øger højskoleopholdet markant sandsynligheden for at vende tilbage til uddannelsessystemet.


Hertil kommer en lang række gavnlige effekter, som er vanskeligere at dokumentere, men som hyppigt er sideeffekter af et højskoleophold: Større selvindsigt og indsigt i samfundet generelt, netværk og livslange venskaber med mennesker, man ikke ellers ville støde på - og minder for livet. Der er ca. 70 folkehøjskoler i Danmark.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.