Der er både god klimakarma og privatøkonomi i at isolere og tætne klimaskærmen på dit hus
HUS & HAVE - Mange af os er optaget af at gøre noget godt for klimakampen, blandt andet ved at skifte til vedvarende energikilder som solceller, varmepumper eller jordvarme.
Men før, man begynder at skifte til vedvarende varme- og strømkilde, så vil det ofte være en god ide at kigge på et par relativt lavthængende frugter.
Efterisolering af ydervægge og tagEr dit hus fra før energikriserne i 1970’erne, så er isolering et helt oplagt sted at begynde. Som bekendt er den varme, man ikke bruger, den allerbilligste, og isolering af tag og ydervægge kan reducere varmetabet betragteligt. Samtidig er efterisolering også en gevinst i form af komfort – du vil kunne høre mindre trafikstøj, og du vil kunne minimere træk og fjerne kuldebroer i dit hjem, og samtidig kan du se frem til, at dit hus stiger i værdi, fordi energimærkning betyder meget i en salgssituation.
Efterisolering kan være med mange materialer – glas- eller mineraluld er blandt de mest brugte og effektive, hvor man kan komme til. I hulmure og andre steder, hvor det kan være svært at komme til, kan man blæse skum, træfibre eller papiruld ind.
Vægge og tag udgør en stor del af klimaskærmen; som er alt det, der adskiller ude fra inde, altså tag, ydervægge, kældergulve, døre og vinduer. Ofte kan en gennemgang af klimaskærmen vise, at isolering og nye vinduer og døre er en god ide rent økonomisk, og det vil endda kunne muliggøre, at du kan nøjes med en mindre varmepumpe, hvis du skal skifte energikilde.
Og det kan betale sig. En beregning fra Finans.dk fra 2022 viste, at isolering af huset tjener sig ind dobbelt så hurtigt som i 2019 på grund af de stigende energipriser. Og i ”Energy Project Villa”, som Rockwool, Danfoss, DTU og Sekretariatet for Energimærkning står bag, har en energirenovering af en murermestervilla på 161 m2 fra 1927 vist, at man ved en investering på 157.000 kr. til efterisolering og energiruder har kunnet spare 47 procent af det årlige olieforbrug, svarende til en årlig nettobesparelse på 13.800 kroner.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.