MAD & DRIKKE - Det er tiden hvor bryggerierne lancerer deres juleøl og tiden for årets første julefrokoster nærmer sig med hastige skridt.

Den lækre mad ledsages ofte af rigelige mængder vin, øl og andre drikke indeholdende spiritus, men ved du i det hele taget, hvad det er, du får indenfor vesten?

Alkoholen fremstilles ud fra stivelse eller sukker, og ved en gæringsproces omdannes kulhydraterne til den alkohol, der gør det ud for det oftest ”muntre” indslag i øl, vin, snaps etc. Men hvorfor opstår – som regel da – så hyggelig og afslappet en stemning, når vi har skålet et par gange i løbet af julefrokosten? Årsagen er på sin vis en smule uhyggelig, for alkohol har faktisk en bedøvende virkning på hjernes funktion, og det medfører blandt andet, at vi lidt efter lidt mister hæmningerne. Normalt betyder det jo ikke noget ud over måske en smule tømmermænd dagen derpå. Og til årets julefrokost er det de fleste steder en uskreven regel, at man altså gerne må få et par snapse eller flere. Men i bund og grund kan det være farligt at indtage alkohol, og sker det i meget store mængder, bliver man bevidstløs og kan dø som følge af, at åndedrætsfunktionen lammes.


Traditionen med at kombinere jul og drikke indeholdende alkohol har mange hundrede år på bagen. Ordet jul ser man for første gang nedskrevet her i Norden omkring år 900, og man støder også her på begrebet at ”drikke jul”. Og hvem kan ikke forestille sig vikingerne holde julegilde med masser af god mad og mjød på bordet!

Mjød er ikke den store sællert i vore dage. I stedet koncentrerer vi os her til lands især om at fremstille øl, og som det meget øldrikkende folkefærd, vi er, har vi naturligvis også masser af forskellige juleøl. Hvis du vil brillere med din juleølsviden ved julefrokosten, bør du læse følgende:


De første ikke hjemmebryggede juleøl kom på markedet her i landet i slutningen af 1800-tallet. Det var oprindeligt kun hvidtølsbryggerierne, som fremstillede egentlig juleøl, og den øl, der kom på markedet, var overgæret hvidtøl, kraftigt indbrygget og med meget sukker.

De stærkere juleøl, som vi kender dem i dag, kom først frem omkring 1960, og nogle af de mange juleøl har slået sig fast som sande klassikere, der hører sig enhver julefrokost til. Hvem kender ikke juleøl som ”X-mas” og ”snebajere”?

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.