Julius Cæsar bestemte at 2024 er skudår

KALENDER - Der er igen gået fire år, og derfor har 2024 ikke 365 men 366 dage, og februar er blevet en dag længere end de sædvanlige 28 dage. I 2024 er det nemlig skudår. En praktisk foranstaltning vi mennesker har indført for at få kalenderen til at gå op.

Vi vil jo så gerne have styr på alt - også tiden - men verdens gang passer ikke helt ind i vores iver efter at få dage, uger, måneder og år til at gå op i en højere enhed. Derfor blev det for længe, længe siden besluttet, at vi skulle have en skuddag hvert fjerde år. For så passer regnestykket nemlig - næsten!

Et normalt år - altså de sædvanligvis tre ud af fire - regnes af os til at være 365 døgn. Problemet er blot, at et astronomisk år er cirka 365 et kvart døgn. Men ved at indsætte en ekstra dag hvert fjerde år, får vi balance i regnskabet, og året går næsten op.


Der er flere forskellige systemer for tidsregning, og den almindeligt benyttede gregorianske kalender, efter hvilken vi altså snart befinder os i år 2024, blev skabt på basis af den julianske kalender. Den romerske kejser Julius Cæsar var manden bag indførelsen af den julianske kalender, og i 46 f.Kr. blev året inddelt i 365 dage med nytår 1. januar, hvor hvert fjerde år dog var skudår med 366 døgn.

Men dengang i 46 f.Kr krævede det lidt øjeblikkelig tilretning, da den gældende kalender efterhånden var kommet 67 dage bagud i forhold til årstiden. Hvilket ikke var hensigtsmæssigt for især dem, der skulle dyrke jorden. For at rette op på tingene besluttede Julius Cæsar derfor at forlænge år 46. Det oprindeligt 355 dage lange år fik således 67 dage ekstra plus en skudmåned på 23 dage, så der var sammenhæng mellem kalender og reel årstid.


Den gode Cæsar tog blot ikke hensyn til, at solåret er nøjagtigt 365,2422 døgn. Den kendsgerning tog pave Gregor 13. derimod med i beregningerne, da han i 1582 forbedrede den julianske kalender til den model, vi bruger i dag. Med Den gregorianske kalender indførtes således, at skudår skulle være de år, hvis årstal er delelige med fire, men dog kun de 100-år, hvor årstallet er deleligt med 400. Altså skudår i 1600 og 2000 men ikke i 1800 og 1900.

I tiden fra Cæsar lancerede sin kalender i 46 f.Kr og til forbedringen i 1582, var der igen fremkommet en afvigelse, og det problem klarede man ved at bortkaste 10 datoer, således at dagen efter 4. oktober 1582 blev til 15. oktober 1582.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.