Det seneste tiltag fra Restaurant Margeritten i Allinge er et show med den bornholmske trubadur Bjarne Kure.
Hans succes show fra Musikhuzet ”Born-løgnske sange & Løgn-holmske historier 2” havde stor succes, og det har fået restauratør Jørn Johnsen til at arrangere en aften med både en billig menu og et godt, lokalt show.
”Jeg var selv i Musikhuzet og oplevede en musiker og humorist, der i den grad har udviklet sit helt eget univers, hvorfra der udspringer en dejlig masse sjove og skæve tilgangs og indgangsvinkler til musikken, numrene og deres tilblivelse,” fortæller Jørn Johnsen.
Restauratøren mener, at publikum kan forvente en intim, hyggelig, sjov og musikalsk underholdende aften på Margeritten, krydret med god mad.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.