LANDBRUG - De danske planteavlere har travlt i denne tid. Markernes afgrøder skal høstes, og blandt andet korn- og rapsmarker bliver én efter én ”ædt” af sultne mejetærskere, som faktisk klarer høstarbejdet i én arbejdsgang.
Forenden af mejetærskeren - skærebordet - æder afgrøderne, som bliver klippet af forneden, ført ind i maskinen og tærsket. Halm og avner forsvinder bagud af mejetærskeren, mens kernerne samles i tanken. Når tanken er fuld, tømmes kornet ud i en stak på marken eller over i en vogn. Efterfølgende køres kornet til tørring og opbevaring hjemme på gården eller på foderstofforretningen, og så er høstarbejdet i realiteten overstået. Nogle skal bruge halmen, som presses og senere bjerges og bruges til eksempelvis strøelse eller som brændsel. Andre vælger at lade en halmsnitter bag på mejetærskeren findele halmen, så den senere kan nedfældes som jordforbedring.
Det er kun godt 50 år siden…
Mange lidt ældre mennesker husker sagtens dengang, da høstarbejdet var en langt mere arbejdskrævende proces. Det var først op i 1950’erne og 1960’erne, at mejetærskeren for alvor bed sig fast i dansk landbrug. Forgængeren for mejetærskeren var selvbinderen trukket af først heste og senere traktor. Selvbinderen klippede stråene og bandt dem i neg. Negene blev senere kørt hjem på gården, hvor de skulle tærskes i et tærskeværk.
En moderne mejetærsker er et teknisk vidunder. ”Piloten” sidder i et førerhus med aircondition - behageligt adskilt fra støvet, larmen og varmen. Landmanden overvåger mejetærskerens funktioner på kontrolpanelet, og computere informerer løbende om maskinens normale funktioner under driften. Masser af teknik sørger for, at mejetærskeren arbejder så effektivt som muligt. For eksempel kan en automatisk stubhøjdekontrol fastholde skærebordet i en bestemt højde over jorden, og skærebordet er også i stand til at holde sig parallelt med jordoverfladen hvor der er sidehældninger og terrænet er ujævnt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.