RØNNE – Det er snart fastelavn og i gamle dage gav man de enkelte fastelavsdage navne efter, hvad der foregik:
”Flæskesøndag” var fastelavnssøndag, og da fyldte man i sig med kød og flæsk. Der skulle jo gerne være noget at stå imod med til den tilstundende fastetid.
”Flæskemandag” fortsatte man, hvor man slap dagen før, og ”hvidetirsdag” blev der serveret brød bagt af hvidt hvedemel i stedet for det daglige mørke rugmel.
Der blev ikke kun serveret boller. Af hvedemelet kunne man også bage eksempelvis pandekager, eller man kunne servere ”æggeøl”, som er søbemad, der ikke skal tygges, og derfor lige var sagen for de gamle og tandløse.
”Askeonsdag” – altså første onsdag efter fastelavnssøndag – var første dag i fastetiden, og alle gik i kirke. Præsten tegnede med aske på fingeren et kors i panden på kirkegængerne, for som en forberedelse til påsken, at mane til bod og ydmyghed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.