LANDBRUG - I denne tid, hvor landmændene har travlt med efterårsarbejdet i marken, kan vi passende skrue tiden tilbage til dengang, Danmark havde plovskat.

Plovskatten blev indført i middelalderen som en jordskat, der blev beregnet ud fra, hvor meget jord en plov kunne dyrke på et år. Skatten blev altså lagt på landbrugsarealet, målt i såkaldte “plove jord”, og afspejlede dermed gårdens størrelse og ejerens evne til at betale.


Systemet gjorde ploven til et symbol på både arbejdskraft og skattegrundlag. En bonde med én plov havde så meget jord, at en plov med et spand okser kunne bearbejde den på et år – og det blev udgangspunktet for beskatningen.


Plovskatten var i århundreder en vigtig indtægtskilde for kronen og blev brugt til at finansiere krigsførelse, administration og kongens hof. Først i 1600-tallet blev den afløst af det mere præcise hartkornssystem, som lagde grunden til de ejendomsskatter, vi kender i dag.

Plovskatten fortæller historien om et landbrugssamfund, hvor jordens frugtbarhed og bondens arbejde bogstaveligt talt blev målt i plovfurer.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.