NATUR - Der er ikke mange, som ser fuglen, men hører man godt efter, er der gode chancer for at høre gøgens kukken, efter den er kommet til Bornholm fra vinterkvartererne i Afrika.

Der hviler et romantisk skær over gøgens kukken, men selve fuglens levemåde er bestemt ikke særlig romantisk. For fakta er, at den ikke gider opfostre sine egne unger. Gøgen er nemlig en såkaldt snyltefugl. Gøgehunnen lægger sine æg i andre fugles reder. Den lægger kun ét æg hvert sted, og ægget udruges nu af plejeforældrene, der er mindre fugle som eksempelvis rørsangere, jernspurve og vipstjerter.


Man kan godt betegne gøgeungen som en virkelig egoist, for knap er den kommet ud af ægget, før den fører sig frem og kræver mad. Ungen presser også værtens unger og æg ud af reden, hvilket har sine naturlige årsager. Der er simpelthen ikke plads til både gøgeunge og småfugleungerne i samme rede, og værtsparret ville formentlig heller ikke være i stand til både at skulle finde føde til gøgeungen og til deres egne unger.

Efter cirka 23 dage er ungen klar til at forlade reden.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.