Restaurant Pakhuset og Høkerens Lade i Svaneke afholder 13. september vinsmagning på cypriotiske vine.
Aftenens vinarrangement afholdes på Restaurant Pakhuset og består af en let buffet og kaffe. Der er indlæg af Ole Steen fra Karrebæksminde og smagning af otte vine fra Cypern. Alle vinene produceres af Sodap Winery, der er et af Cypern største kooperativer og øens største vinproducent.
Vinstokke på Cypern gror under optimale forhold. Der er sol 325 dage om året, optimal afkøling og ingen fugt, derfor ingen svamp, skimmel eller dug på druerne.
”Samtidig håndplukkes og sorteres druerne inden forarbejdning, og endvidere er nogle af druerne meget tyndskallede. Typisk for cypriotiske vine er, at de kan godt være tørre, men altid med afrundet, blød og frugtrig smag,” fortæller restauratør Jacob B. Turman.
Nogle af vinene forhandles hos Kirstine Jørgensen i Høkerens Lade i Svaneke.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.