VEJR - Kyndelmisse! Så ser man ligefrem et snedækket landskab knuget af streng frost for sig.

Røgen fra skorstenene skærer tynde, hvide striber op gennem den stille, kolde luft, og det gør ondt i næse og hals, hvis man trækker en ordentlig mundfuld luft ned i lungerne.

Uforudsigeligt
Kyndelmisse falder jo 2. februar og omtales ofte som vinterens koldeste og strengeste dag.

Heldigvis er vejret i Danmark uforudsigeligt, og syv-otte plusgrader, solskin og en snert af forårsluft kan lige så godt være vejrmenuen 2. februar som 10 graders frost.

Der knytter sig mange traditioner og talemåder til kyndelmisse. Mange har nok hørt, at lærkerne skal passe på med at starte deres forårssang for tidligt, for ”lige så mange dage, som lærken synger før kyndelmisse, lige så mange uger skal den tie efter”.

Med andre ord betyder mildt vejr inden kyndelmisse, at vinteren trækker ud i tiden efter. Hvis man altså skal tro de gamle talemåder.

En anden – og i dag knap så kendt måde – at tage varsler af det kommende forår, er at stille 19 kællinger op på rad og række 2. februar, for ”hvis det Kyndelmissedag blæser så stærkt, at 18 kællinger ikke kan holde fast på den 19., så bliver det tidligt forår!”


Kyndelmisse var helligdag
Ordet ”kyndelmisse” har dog ikke noget med hverken forblæste kællinger eller lærker at gøre.

Kyndelmisse kommer af ”Missa Candelarum”, der er latin og betyder ”lysenes messe”. Lysenes messe var også her i landet en gudstjeneste i den katolske tid, og ved Kyndelmisse indviede man de vokslys, der skulle bruges i kirken det kommende år.

Ved kyndelmisse mindedes man også jomfru Marias renselse, og som helligdag blev Kyndelmisse bevaret i Danmark frem til 1770.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.