RØNNE – En 17-årig mand fra Rønne er blevet tiltalt for to tilfælde af kørsel på ulovlig knallert.
Den 20. september kl. 19:45 blev han standset af politiet ved Aakirkeby, hvor hans lille knallert blev målt til at kunne køre 51 km/t, selvom den maksimalt må kunne køre 30 km/t.
Den 19. oktober blev han atter standset af politiet. Denne gang ved Lobbæk, og knallerten kunne køre 62 km/t.
Den 17-årige er også tiltalt for ikke at efterkomme politiets gentagende anmodninger om at standse og for at have kørt uden lys for og bag.
Desuden var knallerten ikke forsynet med nummerplader.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.