Løsgængeren forestillede sig, at danskerne efter store tab kunne blive villige til at afgive øen
BORNHOLM – Folketingsmedlem og løsgænger Jacob Harris får kritik fra flere socialdemokratiske politikere efter en udtalelse om Bornholm på et debatmøde lørdag på Kolding Bibliotek.
Under en diskussion om krigen i Ukraine sagde Harris ifølge JyskeVestkysten, at danskerne efter hans vurdering først ville forsvare sig, hvis Rusland tog Bornholm.
Efter store tab kunne danskerne ifølge Harris nå frem til, at »vi skulle holde sommerferie et andet sted og så afgive Bornholm«.
Harris brugte eksemplet til at forklare sin vurdering af, at den ukrainske befolkning ønsker at få krigen afsluttet.
Udtalelsen har ifølge Berlingske udløst kritik fra flere socialdemokrater. Harris siger selv til avisen, at han er blevet misforstået.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.